aug 17 2009

Kan man overleve ude i rummet?

En interessevækkende artikel på Scientific American har åbnet mine øjne op for det faktum, at jeg har levet i total uvidenhed. Det handler om levende organismers overlevelsesmuligheder, ude i rummets vakuum og ekstreme kulde.

How long could you survive in the vacuum of space?Min egen begejstring og kærlighed for science fiction genren, har ført til en ukritisk tilegnelse af fejlagtig viden. Men det er ikke det værste, for denne fejlviden har ligget så dybt i mine mentale skemaer, at de er blevet videreformidlet uden yderligere refleksion.

Det vil sige at jeg, i mit virke som folkeskolelærer, har overført mine egne barnagtige fejlforestillinger, (science fiction uden noget naturvidenskabeligt belæg) til sagesløse og uskyldige elever.

Jeg har altid haft en forestilling om at hvis et menneske blev smidt ud i rummet, så ville det være ensbetydende med den visse død. En død hvor kroppen nærmest eksploderer, for kort tid derefter at fryse til is. Lidt ligesom en dybhavsfisk som bliver trukket op fra dybet, dens indre organer er typisk blevet helt ødelagt. De indre organer er i overgangen fra højt tryk til lavt tryk, ekspanderet voldsomt og derefter eksploderet.

Men dyreforsøg og menneskelige uheld har bevist, at det faktisk er muligt at overleve i flere minutter ude i rummet. Du kan på denne side teste hvor længe du ville overleve ude i rummet.

Dyreforsøg har vist at hunde kan overleve op til 90 sek. hvis de er udsat for nær vakuum lignende tilstande, så døden er altså ikke øjeblikkelig. Hundene blev hurtigt bevidstløse og gas fra deres tarme og maver medførte opkastning, vandladning og kraftig opsvulmning. Deres tunger ofte var belagt med is. Efter 2 minutter i nær-vakuum døde hundene.
Forsøg med chimpanser har vist at de kan klare længere tid i nær-vakuum. Forskerene har konstateret at chimpanser kan overleve op til 3,5 minutter.

En ulykke i et vakuumkammer på Johnson Space Center i Houston, udsatte en teknikker for nær-vakuum og han mistede bevidstheden efter 12- 15 sek. Det sidste han husker er at vandet på hans tunge begyndte at koge.



feb 9 2009

Kæmpe asteroide på kollisionskurs med jorden

Videnskabsmagasinet New Scientist skriver i dag, at en kæmpe asteroide har store chancer for at ramme jorden.

Asteroider er klippestykker i en størrelse, hvor de ikke længere kan klassificeres som meteoroider. De kan være alt fra store klippestykker (> 50 m i diameter) til små planeter, som f.eks. Ceres på 950 km i diameter.

Asteroiden 1999 RQ36 som nu anses for at være farlig, var ellers tidligere blevet beregnet til ikke at være en trussel. Men nye beregninger har vist, at asteroiden vil ramme jorden med sandsynligheden 1 til 1400.

Eksperterne har vurderet 1999 RQ36 til at være 560 m i diameter og beregninger estimerer hastigheden til 12,9 km/s.

Sammenstødet vil lave et krater på 1454 m i diameter.

Hvad vil der mon ske, hvis den rammer København?

Det kan man faktisk beregne, for der findes flere simulatorer på nettet. Jeg foretrækker denne her “Impact Calculator“.

Lad os prøve at lave en asteroide sammenstøds simulation. Vi antager at asteroiden rammer jorden med en vinkel på 45 grader og at den er opbygget af en hård bjergart. Den er som tidligere nævnt, 560 m i diameter og bevæger sig med 12,9 km/s.

Resultatet er rystende… Asteroiden vil jævne hovedstadsregionen med jorden.

Kollisionen vil udløse et jordskælv, som kan måles til 7 på richterskalaen. Den vil lave et krater som er 454 m dybt og 1.454 m i diameter.

Herude på vestegnen hvor jeg bor, ca. 20 km fra Københavns centrum, kan man regne med at:

Tøj vil antænde og det meste af kroppen vil få 3. gradsforbrændinger. Løvtræer og græs vil antænde. Huse vil styrte sammen og broer vil kollapse. 90 % af alle træer vil være blæst omkuld og de som står tilbage, vil være strippet for grene og blade.

Det lyder ikke særligt godt, men der er heldigvis lang tid til, for det sker først en gang mellem år 2169 and 2199…


dec 16 2008

Kig op!

Billedet er taget af Martin Lewicki

Foto: Martin Lewicki , www.martins-skywalk.blogspot.com

Hvis du kigger op på vores december nattehimlen (når vejret tillader det), vil du kunne se op til 4 af solsystemets planeter.

På dette billede, som er taget d. 1 dec. kan man se Månen, Venus og Jupiter. Venus lyser noget kraftigere end Jupiter, men den er også næsten 6 gange tættere på jorden. Venus ligger 152 mio. km fra jorden og  Jupiter er hele 866 mio. km væk.Det skulle også være muligt at finde Neptun og Merkur deroppe.

Hvis du vil se et stjerneskud, så er mulighed her, når stjerneskudssværmene Coma Bereniciderne og Ursiderne støder ind i jordens atmosfære. Det sker henholdsvis d. 19- og 21/12.2008


dec 11 2008

En stjerne fødes

(foto: NASA)

Hvis vi forestiller os at vi tager tilbage i tiden, omkring 4.600.000.000 år, så vil vores solsystem se meget anderledes ud. Det vi vil se, er en gigantisk interstellar sky, bestående af primært af hydrogen. Den vil formodentligt ligne noget i stil med dette billede.  Denne enorme gassky er (på grund af tyngdekraften) begyndt at trække sig sammen. Når gasskyen trækker sig sammen, stiger trykket og temperaturen. Det hele bliver mere tæt, så gaspartiklerne støder oftere og oftere sammen, resultatet er varme (bevægelsesenergi bliver omdannet til varmeenergi). Når tætheden, trykket og temperaturen i skyens kerne er den rigtige vil hydrogen begynde at fusionere (H + H => He) En ny stjerne er født.


dec 3 2008

Meteorrester fundet.

Credit to the author: Dr. Svend Buhl, www.meteorite-recon.com

Meteoritter fra meteoren, som faldt brændende ned igennem Canadas atmosfære d. 20 november, er nu blevet fundet på en frossen sø. Nye vurderinger viser, at den har vejet op mod 10 tons. Hvis det er tilfældet kan der være tusindvis af meteoritter i området omkring nedslaget. En samler har budt $9.700 for det første kilo af meteoritten.

Se evt. indlæget Meteor over Canada.


nov 25 2008

Vores Galakse Mælkevejen

Sådan formodes vores galakse at se ud. Denne galakse kaldes NGC 9925 (foto: NASA)

Vores lille solsystem er en del af en større enhed, en såkaldt galakse “Mælkevejen”. Det er en flad spiral galakse, med 200-400 millioner stjerner. Galaksen er ca. 950.000.000.000.000.000 km i diameter, eller 100.000 lysår. Vores solsystem befinder sig ca. 26.000 lysår fra galaksens centrum.

Andromeda (foto: NASA)

Mælkevejen er sammen med 30-40 andre galakser i en lokalgalaksegruppe eller galaksehob. Denne lokale gruppe har en diameter på op til 10.000.000 lysår.  Den største galakse i den lokale gruppe hedder Andromedagalaksen og den er ca. dobbelt så stor som Mælkevejen. Andromedagalaksen er på kollisionskurs med Mælkeveje, man regner med at de vil støde sammen om 3 milliarder år.