krejslerDOTcom

Carthamus tinctorius

Det canadiske firma SemBioSys har udviklet en ny metode til at producere insulin. De kalder hormonet for SBS-1000 og det er et humant insulin-protein. Firmaet har gensplejset en tidselagtig kurveblomst med navnet Carthamus tinctorius, hvorved at planten kan producere det ønskede hormon. Herefter udføres en simpel ekstraktion (udtrækning) fra plantens olie.

SemBioSys er færdige med den kliniske testfase med b.la. toksikologiske undersøgelser på gnavere og primater. Det vil sige at de nu kan gå i gang med at teste insulinproduktet SBS-1000 på mennesker.

Denne nye metode forventes at blive billigere end den traditionelle metode til produktion af insulin. De fleste insulinprodukter er fremstillet af bakterier, ved en såkaldt fermentering. Fermentering er en proces hvor mikroorganismer nedbryder og omsætter organisk materiale, hvilket vi kender fra gærsvampens alkoholfermentering, hvor sukker nedbrydes og omsættes til alkohol.

Fermentering er forholdsvis dyrt, sammenlignet med en ekstraktion, så der er mange penge at spare. Hvis de kommende tests, som forventet, viser sig at være en succes, så vil Novo Nordisk få sig en seriøs konkurrent.

En kvinde fra Colombia har fået et nyt luftrør. Det er der ikke noget nyt i, men dette luftrør, er dyrket fra hendes egne stamceller.

Sådan gjorde lægerne
For at give Claudia Castillo en helt ny luftvej udtog lægerne et luftrør fra en nylig afdød. Derpå brugte de stærke kemikalier og enzymer til at ‘afvaske’ alle donorens celler fra organet.

Tilbage var nu kun et stativ af væv dannet af det fibertætte protein collagen.

Det gav lægerne en fast struktur, på hvilken de genopbyggede organet med stamceller fra organets nye ejer – Claudia Castillo.

Lægerne benyttede to slags celler: Celler fra hendes luftrør og voksne stamceller – umodne celler fra knoglemarven – som kunne programmeres til at udvikle sig til præcis den type af celler, der normalt vokser omkring et luftrør.

Det nydannede organ voksede derpå fire dage i en særligt roterende bioreaktor i et laboratorium. Så kunne organet transplanteres ind i Claudia Castillo.

Det er nu fem måneder siden, og ifølge det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet er patienten ved fint helbred.

Indlæget er taget fra Politiken.dk og det er skrevet af Kaare Skovmand

Det er ikke første gang men transplantere et nyt luftrør ind i et menneske, men at man ikke skal give medicin, for at forhindre immunforsvaret i at afstøde det indplanterede organet, det er nyt.

Normalt når man tranplantere nye organer ind i folk, så vil kroppens immunforsvar går til angreb på organet. Kroppen kan ikke genkende det nye organs væv, og vil se det som en trussel mod kroppen. Derfor bliver immunsystemet aktiveret, og det nye organ bliver “spist” af de hvide blodlegmer.

Lægerne giver derfor patienten en medicin (resten af livet) som dæmper immunsystemet, men det gør patienten sårbar over for infektioner.

Så det er noget af et gennembrud for lægevidenskaben.