nov 26 2008

Bølgekraftværker

Billede

Vandkraftværket er en gammel opfindelse. Man har kunne producere elektricitet på denne måde, i over hundrede år. Vandkraftværker fungerer ved, at man udnytter højdeforskelle på vand, eller med andre ord, man lader tyngdekraften flytte vandet fra A til B.

Elektriciteten bliver fremstillet ved, at lede vandet igennem en turbine, som er forbundet til en generator. I gamle dage brugte man simple møllehjul. Vandets bevægelse bruges altså til få møllehjulet til at drejer rundt (bevægelsesenergi). Denne bevægelsesenergi omdannes så til elektrisk energi, ved hjælp af en generator som laver elektromagnetisk induktion. Induktionsstrøm opstår når et magnetfelt bevæger sig over en elektrisk leder som f.eks. en ledning

En engelsk ingeniør har fået den smarte ide, at bruge bølgernes energi til at pumpe havvand op på en høj bakke, for derefter at lade tyngdekraften skubbe det ned igen. På vejen ned bliver vandet ledt igennem en turbine, som selvfølgelig er forbundet til en elektrisk generator. Ingeniøren regner med at bølgekraftværket kan forsyne op til 470 husstande med elektricitet.