dec 11 2008

En stjerne fødes

(foto: NASA)

Hvis vi forestiller os at vi tager tilbage i tiden, omkring 4.600.000.000 år, så vil vores solsystem se meget anderledes ud. Det vi vil se, er en gigantisk interstellar sky, bestående af primært af hydrogen. Den vil formodentligt ligne noget i stil med dette billede.  Denne enorme gassky er (på grund af tyngdekraften) begyndt at trække sig sammen. Når gasskyen trækker sig sammen, stiger trykket og temperaturen. Det hele bliver mere tæt, så gaspartiklerne støder oftere og oftere sammen, resultatet er varme (bevægelsesenergi bliver omdannet til varmeenergi). Når tætheden, trykket og temperaturen i skyens kerne er den rigtige vil hydrogen begynde at fusionere (H + H => He) En ny stjerne er født.


dec 9 2008

Konvektion

Chao 9B, Rønnevangsskolen spørger:

Jeg havde hældt en kop (meget) varm te op til mig selv. Og jeg har en vane med at røre konstant rundt i teen, da jeg tror teen måske bliver hurtigere kølet af. Bliver te og for den sags skyld andre varme drikke hurtigere kolde, hvis man rører rundt i dem og afhænger det også af farten man rører rundt med?

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Og jeg vil mene at svaret er 2 gange ja. Det handler om varmestrømninger (konvektion).

Konvektion kender vi bla. fra jordens indre, hvor den varme magma fra jordens kappe, strømmer op mod jordskorpen (drivkraften bag pladetektonikken). Grunden hertil, er at magma i kappen bliver opvarmet, hvorved magmaens massefylde bliver mindre (magmaen bliver lettere). Den lettere magma strømmer nu op mod overfladen, hvor den så bliver afkølet. Dette resulterer i at den så trænger tilbage til de nedre lag osv… (se animation)

Et andet eksempel på konvektion, kunne være solens opvarmning af jordoverfladen, hvilket resulterer i at luften nær overfladen bliver opvarmet. Den opvarmede luft får en mindre massefylde og stiger til vejrs, hvor den så igen bliver afkølet (massefylden stiger) og falder ned mod jordoverfladen. Dette er sådan at termiske lavtryk dannes.

Eller det kan også være en gryde med vand, som bliver varmet op… Samme princip.

De tre tilfælde ovenfor, er alle eksempler på det man kalder for “fri konvektion”. Altså at temperaturforskelle påvirker massefylden, hvilket medfører væskestrømninger.

Når du rører i din varme te, så er der tale om en “tvungen konvektion”, princippet er det samme. Din omrøring skaber væskestrømninger, som er med til at øge overfladen på din te, hvilket vil afkøle væsken, og jo hurtigere du rører rundt, desto mere vil det køle.

Men samtidig tilfører din omrøring også energi til væsken (bevægelsesenergi eller kinetisk energi), men jeg vil mene at det er så lidt, at det ikke har betydning for temperaturen.

Se evt. denne film om konvektion.


dec 3 2008

Meteorrester fundet.

Credit to the author: Dr. Svend Buhl, www.meteorite-recon.com

Meteoritter fra meteoren, som faldt brændende ned igennem Canadas atmosfære d. 20 november, er nu blevet fundet på en frossen sø. Nye vurderinger viser, at den har vejet op mod 10 tons. Hvis det er tilfældet kan der være tusindvis af meteoritter i området omkring nedslaget. En samler har budt $9.700 for det første kilo af meteoritten.

Se evt. indlæget Meteor over Canada.


nov 25 2008

Vores Galakse Mælkevejen

Sådan formodes vores galakse at se ud. Denne galakse kaldes NGC 9925 (foto: NASA)

Vores lille solsystem er en del af en større enhed, en såkaldt galakse “Mælkevejen”. Det er en flad spiral galakse, med 200-400 millioner stjerner. Galaksen er ca. 950.000.000.000.000.000 km i diameter, eller 100.000 lysår. Vores solsystem befinder sig ca. 26.000 lysår fra galaksens centrum.

Andromeda (foto: NASA)

Mælkevejen er sammen med 30-40 andre galakser i en lokalgalaksegruppe eller galaksehob. Denne lokale gruppe har en diameter på op til 10.000.000 lysår.  Den største galakse i den lokale gruppe hedder Andromedagalaksen og den er ca. dobbelt så stor som Mælkevejen. Andromedagalaksen er på kollisionskurs med Mælkeveje, man regner med at de vil støde sammen om 3 milliarder år.


nov 25 2008

Stor, større og størst

Credit to the author: Dave Jarvis

Vores ufattelige lille bitte mikro verden, er ikke engang et sandkorn i universet. Det er simpelthen nogle ubegribelige størrelser derude. Hvad billedet ikke illustrerer, er de sindsyge afstande der er mellem de forskellige stjerner. Fra den ene ende af vores galakse, til den anden ende, og fra mælkevejen til den nærmeste nabogalakse osv.

Den største af stjernerne på illustrationen, VV Cephei er ca. 2000 lysår fra vores solsystem.

Et lysår svarer til  9.460.730.472.581 km.

VV Cephei har en diameter på 2640 gange solens diameter. Hvis den var i vores solsystem, ville den nå helt ud til Saturns bane. Den lyser med en lysstyrke som er 315.000 gange vores sols lysstyrke.

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.


nov 23 2008

Meteor over Canada

Canadisk politi fangede her i weekenden, en faldende meteor på video. Eksperter vurderer at meteoroiden har vejet mellem 1000 og 7000 kg før den stødte ind i atmosfæren. Sammenstødet med vores atmosfære fik meteoren til at lyse op med 5 gange en fuldmånes lysstyrke.

Meteoroider er sten ude i rummet, på op til 50 meter i diameter. Når disse objekter rammer ind i atmosfæren kalder vi dem for meteorer. Hvis meteoren ikke brænder op i atmosfæren eller bliver knust ved sammenstødet med jorden, kalder vi resten for en meteorit.

Denne meteor stammer højst sandsynligt fra resterne af en gammel komets hale. Det kalder man for en stjerneskudssværm. Hvert år omkring 17. november er jorden tæt på sværmen ”Leoniderne” (Læs mere om Leoniderne her)