krejslerDOTcom

Stenkul

Hvis du kigger i din geografibog eller hvis du er en af dem, der har hørt efter i geografitimen, så vil du tænke at overskriften til dette indlæg er noget sludder.

Det er almen viden, at olie stammer fra dødt organisk materiale (sedimenter), som er aflejret på havbunden. Det organiske materiale er omdannet (metamorfoseret) gennem mange millioner år, til brændbare kulbrinter under opvarmning (60-120 °C) og højt tryk .

Men det viser sig nu, at ungt kul (omkring 75-100 millioner år gammelt), kan være oliedannende. Denne store opdagelse, som vil ændre på lærebøgerne, blev gjort af den danske geolog Henrik Ingermann Petersen.

Det kul som normalt bruges i danske kraftværker, kalder vi for stenkul. Den slags kul blev dannet tilbage i kultiden (286-360 millioner år siden).  Kul dannes af organiske plantematerialer som er blevet begravet under iltfattige forhold. Millioner af år med højt tryk og varme metamorfoserer det organiske materiale om til først tørv, dernæst stenkul, og til sidst antracit. Antracit er en bjergart med et meget stort indhold af kul.

Stenkullet er omdannet fra kultidens primitive planter, som havde meget bark og få blade. Det oliedannende kul fra kridttiden, er omdannet ud fra mere veludviklede planter som havde flere blade og blomster.

Jordens oliereserver er begrænsede, og denne opdagelse kan vise sig at blive vigtig for fremtiden.

Dengang H.C Ørstedsværket blev bygget i 1920, var det Danmarks største kulkraftværk. Helt frem til 1994 brændte anlægget hovedsageligt kul af. Herefter blev det ombygget til at bruge naturgas som brændsel. Værket kan levere 185 MW el og 815 MW fjernvarme.

Avedøre kraftvarmeværk består af to kraftværksblokke. Avedøre 1, som er bygget tilbage i 1990 og Avedøre 2 som blev opført i 2001.

Avedøre 1 brænder primært kul af, men det kan også brænde olie, hvis det skulle blive nødvendigt.

Avedøre 2 er et multifuelanlæg, som kan brænde naturgas, olie halm og træpiller af (halm og træpiller går under betegnelsen biomasse). Avedøre 2 er kåret som verdens mest energieffektive multifuelanlæg.

Samlet kan værket levere 810 Megawatt el og 861 Megawatt varme, eller med andre ord, det leverer strøm til 1,3 millioner hjem og fjernvarme til 200.000 hjem.

Elevindlæg af Kim, Malene & Michele 7B

Elektrisk vindenergi startede i 70′erne, vindmøllerne havde dengang kun en kapacitet på 15 til 30 kW(Kilowatt), men i dag findes dér vindmøller som kan producere meget mere end dengang, vi har lavet store fremskridt siden 70′erne og det kan man tydeligt se på tallene.

De fleste vindmøller nu til dags kan have en kapacitet på 3MW(Megawatt), faktisk er man i gang med at lave vindmøller som kan producere endnu mere energi, dér findes prototyper som kan producere 5MW og EU’s udviklingsprogram sigter på at lave vindmøller som kan producere helt op til 10MW eller mere inden år 2011.

I Danmark var der i år 2006 en vindmølle kapacitet på over 3100MW og vindmølleproduktionen udgjorde 18.5% af den indenlandske elforsyning i år 2005. Vindmølleenergi er med til at nedbringe udslippet af kuldioxid i verdenen.

Vindmøller udnytter vindes kraft. Hvis der er vind nok, drejer vindmøllens vinger rundt. Men der må heller ikke være for meget, da vindmøllen kan gå i stykker. Øverst oppe i vindmøllen sidder der en generator, det er den som laver strømmen, som derefter bliver sendt videre til elværket.

Dong Energy er i gang med at bygge verdens hidtil største vindmøllepark. Den vil kunne levere strøm til ca. 200.000 husstande. Den bliver bygget på Horns rev 2 i Nordsøen, og den forventes at blive færdig i slutningen af 2009.

Det største vindmøllefirma i verden er dansk, og hedder Vestas. Der er også et stort vindmøllefirma i USA. Det hedder General Electric Energy (GE Energy). Det er den næststørste vindmølleproducent.

Vandkraftværket er en gammel opfindelse. Man har kunne producere elektricitet på denne måde, i over hundrede år. Vandkraftværker fungerer ved, at man udnytter højdeforskelle på vand, eller med andre ord, man lader tyngdekraften flytte vandet fra A til B.

Elektriciteten bliver fremstillet ved, at lede vandet igennem en turbine, som er forbundet til en generator. I gamle dage brugte man simple møllehjul. Vandets bevægelse bruges altså til få møllehjulet til at drejer rundt (bevægelsesenergi). Denne bevægelsesenergi omdannes så til elektrisk energi, ved hjælp af en generator som laver elektromagnetisk induktion. Induktionsstrøm opstår når et magnetfelt bevæger sig over en elektrisk leder som f.eks. en ledning

En engelsk ingeniør har fået den smarte ide, at bruge bølgernes energi til at pumpe havvand op på en høj bakke, for derefter at lade tyngdekraften skubbe det ned igen. På vejen ned bliver vandet ledt igennem en turbine, som selvfølgelig er forbundet til en elektrisk generator. Ingeniøren regner med at bølgekraftværket kan forsyne op til 470 husstande med elektricitet.