I det forrige indlæg kunne du læse om, hvordan landmænd og fødevareproducenter fylder vores mad med giftstoffer og jeg afslutter derfor indlægget med spørgsmålet: Hvad kan vi så gøre for at undgå alle disse giftstoffer?
Problem eller forretning
Konventionelle landbrug er landbrug som anvender alle de produktionsmetoder, der er tilladte. Her taler vi bekæmpelsesmidler og kunstgødning. Det konventionelle landbrug, sprøjter som tidligere nævnt, deres marker for at få et større høstudbytte. De anvender også kunstgødning, for at fremme plantevæksten.
Hvis man vælger at se på landbruget som en forretning, så virker det meget fornuftigt at bruge kemiske sprøjtemidler og kunstgødning. Det giver større høstudbytte og dermed en stor indkomst for landmanden.
Der er en risiko for pesticidrester i vores frugt, grønt, mel m.m. Der vil også være en uundgåelig udledning af næringsstoffer (kvælstof- og fosforforbindelser) til vandløb og søer, men det er en forretning og det handler om at tjene penge.
Udledning af næringsstoffer i vores vandmiljø og konsekvenserne heraf, vil jeg skrive om i et kommende indlæg om forurening.
De konventionelle landbrug fodrer deres dyr (svin, køer, fjerkræ, får og geder), med foder som der er dyrket med brug af sprøjtemidler og som oftest er tilsat antibiotiske vækstfremmere. Vækstfremmere er medicin som garanterer at dyrene ikke bliver syge. Dyrene har optimale vækstbetingelser, for syge dyr vokser ikke. De fremmer altså ikke dyrenes vækst, men sikrer blot at væksten ikke hæmmes. Der bliver ikke stillet særligt store krav til, hvordan den konventionelle landmand skal holde sine dyr. De behøver f.eks. ikke ret meget plads.
Der er fornuftigt i at undgå syge dyr, da syge dyr kan være lig med et økonomisk tab. Når dyrene ikke skal have så meget plads, kan der være mange dyr i samme stald, hvilket er lig med øget indtægt.
Der er risiko for at pesticid- og medicinrester i dyrefoderet kan ende i vores fødevarer. Dyrene har ikke de bedste betingelser, men det er jo trods alt en forretning og og det handler om at tjene penge.
De dårlige betingelser for dyrene i konventionelle landbrug, vil jeg skrive om i et kommende indlæg om dyrevelfærd.
Landbruget er ansvarlige for at levere sund kost af høj kvalitet, men hvis der er pesticid- og medicinrester i maden, så kan man vel ikke snakke om sund kost. 
Eksperter siger, at så længe at giftstofferne er under en bestemt grænse, så er det ikke dokumenteret farligt. Men jeg vil ikke fyldes med kemikalier og medicinrester fordi at bondemanden skal tjene flere penge. Vil du?
Der er så her at jeg siger: “Du kan jo bare købe økologiske madvarer”
Hvad er forskellen på konventionelle og økologiske landbrug?
I konventionelle landbrug er meget almindeligt at dyrke de samme afgrøder flere år i træk. En uheldig 
bivirkning ved ensidigt afgrødedyrkning er, at forskellige sygdomme og skadedyr kan videreføres fra et års afgrøder til det næste, og at jorden udpines (afgrøderne æder alle næringsstofferne). Dette kan problem kan man dog klare med kemikalier, altså ved at sprøjte med pesticider og gøde med kunstgødning.
I det økologiske landbrug må der ikke anvende kemiske bekæmpelsesmidler (pesticider) eller kunstgødning. Ukrudt skal det bekæmpes mekanisk, som i gode gamle dage. For at undgå bivirkningerne ved at den samme plante dyrkes på samme mark flere år i træk, så anvender de økologiske landmænd sædskifte. Sædskifte er en metode til at bevare jordens frugtbarhed samt at minimere forekomsten af plantesygdomme og skadegørere, fra forrige års afgrøder. Det foregår ved, at bonden aldrig dyrker den samme afgrøde to gange i træk. Ved såning på økologiske marker, skal der anvendes økologiske frø, med mindre der er givet særlig dispensation fra Plantedirektoratet. Det tager 3 år, fra at en bonde omlægger sine marker til økologisk drift, til at korn og foderafgrøder kan anvendes, mærkes og markedsføres som 100% økologiske.
Når det handler om dyr, så er der er strenge krav til økologiske landmænd. De må kun fodres med økologisk foder og der må ikke tilsætte vækstfremmere. Der er skrappere krav til medicinering af økologiske dyrehold. F.eks. skal dyr som er blevet medicineret, tilbageholdes i dobbelt så lang tid som dyr fra konventionelle landbrug. Der er krav som skal tilgodese dyrenes naturlige adfærd. Det kan f.eks være fødesøgningsadfærd, som høns der skraber eller grise der roder med trynen m.m. Der er desuden regler som forbyder at man klipper hale og tænder på smågrise og næbtrimning af kyllinger. Ydermere er der et regelsæt vedrørende dyretransporten fra landbruget til slagteriet. De forskellige krav og regler er til for at give dyrene en bedre trivsel og velfærd.
Det handler altså om mindre kemikalier og dyrevelfærd. Hvorfor køber alle mennesker så ikke økologisk?
- Økologisk mad er dyrere end traditionel mad.
- Det er ikke alle steder man kan få økologiske madvarer
- Der er dem som ikke finder øko-mærket troværdigt.
- Nogle mennesker kender ikke til det faktum at vores mad er fyldt med gift.
Hvorfor skal vi bruge ekstra tid for finde de økologiske produkter og ydermere betale en højere pris?
Er de økologiske fødevarer så meget bedre?
Du kan være sikker på at der ikke er pesticid- eller medicinrester i produkterne, og du kan også regne med at de dyr som er involveret i produktionen har haft et bedre liv, men de er ikke helt fri for tilsætningsstoffer. Der er 38 tilladte tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer. Det er ikke tilladt at anvende farvestoffer, men det er tilladt at anvende visse konserveringsstoffer. Du kan altså ikke slippe helt for kemikalier i din mad, men sammenlignet med de konventionelle fødevarer, hvor det er tilladt at anvende omkring 350 tilsætningsstoffer eller E-numre, så er de økologiske fødevarer bestemt at foretrække.
Desuden tyder en række videnskabelige undersøgelser på at økologisk mælk er sundere end konventionelt produceret mælk. Det viser sig at økologisk mælk indholder nogle stoffer som forebygger vise typer for kræft og at der er et højere indhold af vitaminer. Læs mere om fordele ved økologisk mad her.
Økologiske fødevarer er de sundeste, og det er det eneste alternativ til at undgå mange forskellige giftstoffer i maden. Det koster lidt mere og du skal nok også bruge mere tid for at finde produkterne, men så støtter du også dyrevelfærden og miljøet.
