mar 13 2009

Verdens mest sjældne meteoritter

Credit to the author: Dr. Svend Buhl, www.meteorite-recon.com

Kan du huske meteoren fra januar? Nu har en heldig tysker, fundet nogle af meteorens rester på Lolland. Det er dog ikke rent held, han er nemlig halvprofessionel meteoritjæger. Eksperterne havde ellers beregnet meteoren til, at være landet i Østersøen.

Meteoritterne er over 4,5 milliarder år gamle“, udtaler meteoriteksperten Henning Haack, til Politiken.dk. Han mener at stumperne kan være med til at belyse de tidligste stadier af vores solsystems dannelse.

Det er nogle meget sjældne meteoritter og der er kun gjort 10 lignende fund på verdensplan.

Meteoritjæger kommer dog ikke til at tage de sjældne stumper med hjem til tyskland, for de blev øjeblikkeligt erklæret for danekræ og blev overdraget til Geologisk Museum, hvor du allerede fra i morgen, vil kunne se meteoritterne.


feb 25 2009

Atlantis er “måske” endeligt fundet

Mærkeligt rektangel i Atlanterhavet

Det britiske nyhedssite Telegraph, bragte fornyligt overskriften: Google Ocean: Has Atlantis been found off Africa?

I artiklen kan man b.la. læse, at luftfarts ingeniøren Bernie Bamford, har fundet et mærkeligt rektangel i Atlanterhavet, omkring 1000 km ud for Afrika’s kyst.

Denne spændende opdagelse er gjort, med den seneste version af programmet Google Earth, hvor det som tidligere nævnt, er blevet muligt, at studere oceanernes havbunds topografi.

Ingeniøren mener at den mærkelige struktur under havet, har stor lighed med et luftfoto af en by, og han er sikker på at det er det legendariske Atlantis.

Du kan selv se “Atlantis” på koordinaterne 31 15’15.53 nord; 24 15’30.53 vest.

Sagnet om Atlantis, kan spores tilbage til det antikke Grækenland, omkring 400 år f.Kr. hvor den berømte filosof Platon, beskev Atlantis som en mægtige skibsnation.

En Atlantis ekspert udtaler i artiklen, at det uforklarlige gitter er placeret på en af de mulige lokaliteter, som blev beskrevet af Platon.

Atlantis skulle ifølge Platon, være et land med fabelagtige rigdom, avanceret civilisation og naturlige skønhed, og med en strategisk beligenhed foran “søjlerne i Hercules” i Atlanterhavet, erobrede nationen, store dele af Vesteuropa og Afrika omkring 9600 f.Kr.

Ifølge sagnet, så skulle det legendariske Atlantis, være sunket i havet “i en enkelt dag og nat af ulykke”, efter et mislykket forsøg på at invadere Athen.

Det virker meget usandsynligt, at det skulle være en naturlig forekommet geologisk struktur, så jeg glæder mig til at de får undersøgt stedet nærmere, men jeg må nok indrømme, at jeg er rimelig skeptisk.

Opdatering d.26.02.09:

Ingeniør og chefkonsulent på DMI’s afdeling for Operationel Oceanografi, Leif Toudal Pedersen udtaler i dag til internetmagasinet Ingeniøren:

Der er simpelthen tale om ’spor’ fra databehandlingen ved beregningen af havdybde. Sporene er afspejling af de skibsruter, hvorfra der er samlet havdybdedata ind i området.


feb 7 2009

Når is dræber!

Tilbage i januar hvor en meteor fløj over Danmark, da Googlede jeg, og endte på et site om megacryometeorer.  Mega..Cryo.. hvad for noget, det måtte jeg lige læse nærmere. Men ak, klokken ringede og det var tid til at skulle undervise 7B om kønsorganer. Jeg glemte selvfølgelig alt om denne megacryometeor, indtil i dag, hvor jeg var inde på stormchaser.dk, for at læse om superceller og dannelsen af tornadoer. Her fandt jeg denne optagelse af en amerikansk haglbyge.

Det fik mig til at tænke på megacryometeoren. Hvad var det nu lige at det var?

Ind på Wiki (engelsk version selvfølgelig, ordet findes ikke på dansk). Her starter jeg med at læse, at der er faldet isklumper ned fra himlen på over 2 kilo, og at disse kæmper, falder ned fra en skyfri himmel. Tænk lige over det… 2 – 3 kilo.. hvis man fik sådan en i hovedet, det svarer jo til en kaffemaskine.

Nå, men jeg læser videre, hvorefter at det fremgår, at megacryometeorer kan veje mellem 0,5 – 200 kilo. Det kan da ikke være rigtig, så jeg tjekker lige referencen. Men det bringer mig blot til en side, som er på et sprog, jeg ikke forstår. hmmm… Det kan da kun være spildevand fra et fly.. Men så igen, fænomenet er sket før jetflyene blev opfundet.

Jeg vælger et af de eksterne link til artiklen og ender inde på bloggen megacryometeors.com. Her kan jeg læse at det ikke er ualmindeligt, med isklumper på 2-3 kilo. Der er billeder og henvisninger til flere episoder sidste år, men ikke nogen på 200 kilo.

Det viser sig, at det er et fænomen som sker oftere og oftere. Det har ikke noget at gøre, med hverken kæmpehagl eller flyaffald. Dette fænomen kædes faktisk til de globale klimaændringer.

Så næste gang du glemmer at slukke for lyset, så husk: Det kan ende med at DU får en ismeteor hovedet.


feb 5 2009

Google Earth Vs. Live Search Maps

Jeg er en stor fan af programmet Google Earth og bruger tit Google Maps. Ved et tilfælde, kom jeg ind på Microsoft’s svar på Google Maps, det hedder “Live Search Map”.

Ved første blik er ikke noget nyt i Live Search Map, det ligner til en forveksling Google Maps. Men så stiftede jeg bekendskab med begrebet “Bird’s eye view”, og det er ret fedt. Hvis du ikke har set det, så tjek f.eks Storkespringvandet på Amagertorv ved strøget i København.

Og se så bagefter, sammen sted med Google Maps her.

Jeg ved i hvert fald godt, hvilken version jeg bedst kan lide. Hvad syntes du?


feb 2 2009

Tag en svømmetur med Google Oceans

Google Earth er udkommet i version 5.0, som gør det muligt at komme ned under havoverfladen.

Et nyt værktøj eller lag “Oceans” er blevet tilføjet og det giver os brugere mulighed for at dykke ned under havoverfladen og betragte f.eks de store undersøiske bjergkæder eller den dybe Marianergraven

Hvis du kigger på jordoverfladen, så har du måske lagt mærke til at en stor del består af vand, faktisk er det omkring 70%.

Google Earth bruger satellit billeder til at kortlægge jorden, men satellitter kan ikke tage billeder af havbunden. Google har derfor været afhængige af bla. US-navy’s sonar informationer til at lave havbunds topografi også kaldet Bathymetri.

Version 5.0 byder også på andre spændende tilføjelser, så hvad venter du på? Skynd dig at opdatere.


jan 28 2009

Tag på opdagelsesrejse med Google Earth

DR nyhederne, bragte her til aften et indslag om en nyopdaget jungle.

Det er godt nok en gammel nyhed fra før jul og det er nok nærmere en regnskov, men vissevasse historien lyder:

Nyopdaget skovområde på bjerget Mabu i Mozambique

Den britiske videnskabsmand Julian Bayliss, fra den kongelige botaniske have Kew, var i færd med at undersøge et bjergområde i Mozambique. Ved hjælp af Google Earth søgte han efter et område, som kunne have interesse, til et fremtidigt plante bevaringsprojekt. Ved et tilfælde, faldt han over et særligt grønt skovområde, som så senere viste sig at være uopdaget.

Regnskoven ligger i 1600 meters højde på bjerget Mabu og på grund af borgerkrig og uvejsomt terræn var området endnu ikke blevet undersøgt.

Efter at området var blevet opdaget, fik man hurtigt organiseret en ekspedition med 28 videnskabsfolk fra forskellige lande. Videnskabsfolkene fandt 70 km² frodig og uberørt regnskov, fyldt med dyre- og planterarter, hvoraf flere var ukendte. Se billeder fra ekspeditionen her.

Du kan hente en Google Earth kmz fil her, så kan du selv se hvor bjerget Mabu ligger.

Det er uden tvivl mange uopdagede landområder på vores kære moderjord. Så hvad venter du på? Den næste store opdagelse kan ske på hjemme fra din computer.